“PaulinaPigen” er en blog om mig og mit liv – på godt og ondt. Det er en blog, om det at være yngste i en børneflok på 6, om at vokse op med en mor der er alkoholiker, og ikke mindst om det at være 25 (snart 26..!) og stadig have tillidsproblemer, søvnløse nætter pga tankemylder, og om dét at finde fodfæstet – mod alle odds.

Jeg er nyopstartet blogger, 1 mdr før jeg flytter sammen med min “nye” kæreste, og på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg (desværre) stadig føler at det til tider gør nas indeni.
Det var hårdt at føle at man gør alt det rigtige for at hjælpe/bekæmpe, og gå med følelsen af at man var sammen om dét at vi skulle blive sammen (min daværende  kæreste), og at vi begge ville det lige meget – troede jeg! NEWS FLASH; en række beskeder poppede op i hovedet på mig, en aften da jeg sad med hans/vores iPad, og alt faldt til jorden: Han var tydeligvis stået af et sted længere tilbage på vores – lets face it – temmelig bumpede vej – og nåh ja, så havde han da vist også lige glemt at informere mig om det..! #shithappens

Nu er der gået 9 mdr siden bruddet med min eks, og jeg er kommet langt..! Jeg er flyttet – mere end én gang – jeg har fundet kærligheden på ny (og denne gang den ægte af slagsen), og så er jeg dælme også blevet “bonusmor” for den skønneste 2½-årige pige <3 #imsoinlove
Dog mærker jeg fortsat den (måske nok) temmelig ubehandlet “av” jeg har inden i mig – stadig! Og jeg har flere gange fundet stor glæde ved at skrive mine følelser, tanker og ikke mindst mine frustrationer ned, men har nu fundet endnu et formål med netop dét at blogge – nemlig et terapi-redskab!
Jeg skriver om alle de ting der er svære, det der ikke pynter på Facebook, og som de fleste måske nok ville holde for sig selv. Jeg deler “for meget” og udnytter definitioner som “oversharing” og ytringsfrihed.

Jeg er altså ikke bleg for at skrive (læs skrige) mine frustrationer ud om (endnu) et knust hjerte, en bristet drøm om det jeg troede jeg ønskede, et liv der ikke makker ret, og det at kunne føle ensomhed helt ind i knogler og sjæl. Jeg blogger om selvindsigt og tilladelse til at give slip og omfavne, og glæden ved livet.

Og så elsker (e l s k e r) jeg når I (mine skønne læsere/følgere) giver jeres besyv med på sagerne. Det er så pisse berigende, og I er så mega gode til det! Tak! <3