… Uværdig og ubetydelig – og med en ubærlig sorg over at miste..!

… Temmelig ironisk at jeg her – knap 6 mdr efter jeg udgav sidste indlæg om dét at være bonusmor – nu sidder et komplet anderledes sted i tilværelsen. Meget – rigtig meget – er sket siden slut april måned. Jeg er blevet færdiguddannet socialrådgiver i juni måned, og knap 14 dage senere, valgte Simon at forlade “os”. Jeg var sønderknust – hele mit fundament var endnu engang smuldret og forsvundet under mine fødder, og jeg stod nu – helt og aldeles alene – igen!

Tankerne flød sammen, men én tanke overvandt hele tiden de andre – aldrig mere skulle jeg se Mathilde :'( Min helt igennem, vidunderlige og fantastiske bonusdatter, som jeg gennem de sidste 2 år havde delt de dejligste stunder med, skulle jeg vinke farvel til. Pludselig mærkede jeg, at livet ikke længere handlede om mine egne følelser og behov, men derimod om dette lille væsen på 4,5 år, der af egen vilje havde lukket mig ind i hendes enorme univers af fabelagtige ting – hun gav mig SÅ stor kærlighed! Kærlighed jeg aldrig før havde følt, og et engagement jeg umuligt kan gøre hende efter. Hun var min lyst til at stå op hver morgen, og gøre mit absolut bedste for at få det bedste ud af dagen!

Én ting er skrevet i sten – jeg vil elske hende til den dag jeg dør! <3